Indmeldelse
Velkommen til Nørre Åby Idrætsklub -
Vestfyns sejeste fodboldklub:-)
Du tilmelder dig i en af vores afdelinger, hvorefter vi sætter dig ind på det rigtige hold (efter køn og alder). Er man ikke registreret medlem (indmeldt), kan man ikke kobles på holdkort og dermed ikke spille kamp.
Betaling/kontingent
Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler, tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og Mastercard. De nedenfor anførte kontingenter er pr. halvår. Der opkræves ikke særskilt kontingent for de hold, der spiller indendørs fodbold.
Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail.
Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?
Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort.
Udmeldelse sker på skrift til baloghova@hotmail.com
Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.
Er det sikkert?
Ja, hverken Nørre Åby Idrætsklub eller DBU modtager dine kortoplysninger. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og Nets, der står bag betalingsløsningerne.
Kan jeg undgå abonnementsbetaling?
Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg er truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke folk for betalinger.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os på bloghova@hotmail.com, hvis du har spørgsmål.